Bryllup på Helenekilde Badehotel


EFTERÅR OG VINTERBRYLLUP

Vinterbryllupper er noget særligt. Når efteråret og vinteren er over Tisvildeleje, transformeres badehotellet til et levende åndehul med pejs, afslappet atmosfære og hyggelig bar.
Havet er dramatisk og de varme stuer bliver samlingspunkt for tid med venner og familie. Badehotellet bliver jeres helt eget og vores værter sørger for, at alle jeres drømme går i opfyldelse. Naturen bliver understreget med stærke kontraster i vejr og vind, hvilket indbyder til romantik, fest og uforglemmelige stunder på badehotellet.

For os er vinterbryllupper noget helt specielt.


SOMMER OG FORÅRSBRYLLUP

Sommer og forårsbryllupper er populære på Helenekilde Badehotel, og ikke uden grund. Med havet som bagtæppe, kommer naturen ind i stuerne og jeres bryllup får med det de bedste betingelser. På terrassen kan gæsterne nyde bobler og hinanden, i spisestuen dækker vi op som I ønsker. Med udsigt til havet, serverer vores køkken lækre retter lavet fra bunden med gode lokale råvarer.

– Og da havet ligger for jeres fødder, er det altid muligt at trippe ned af trappen når sidste dans er danset og kaste sig i bølgerne


EKSKLUSIV LEJE AF HELE BADEHOTELLET

Der er mulighed for at leje hele hotellet, eksklusivt til jeres fest. Jeres helt eget badehotel med 28 værelser, restaurant, lokaler, terrasse, bar, have og badestrand. Hvis man ønsker at holde en fest, med musik og underholdning, er det en forudsætning at man lejer hele huset. 


FESTAFTEN PÅ HELENEKILDE BADEHOTEL

En fest på Helenekilde Badehotel tilpasses dine ønsker og behov – og mulighederne er mange. Et festarrangement starter altid med en velkomstdrink før middagen. Derudover er det muligt at have lokaler og terrasser fra et ønsket tidspunkt. Inviter dine gæster til middag, bryllupskage, hjemmebag, snacks og drinks i smukke omgivelser.

Bordene er dækket med hvide duge, servietter, bloklys og Helenekildes festblomster. Vi tager gerne imod bordplan, bordkort og alternativ bordpynt et par dage før, så det er klar til dagen. Fra baren kan spilles loungemusik. Ønskes musik til dans har vi bands og DJ’s, som vi kan anbefale. Derudover kan der formidles kontakt til fotograf.

Kontakt os for pris og yderligere information om et festarrangement på Helenekilde Badehotel. Vi kan kontaktes på telefon + 45 4870 7001 eller på mail: