Generelle Retningslinjer
KÆRE GÆST
Velkommen på Helenekilde Badehotel.
HYGIEJNE OG RENGØRING
Vi har håndsprit til fri afbenyttelse på alle værelser, samt i alle fællesområder som reception, restaurant, bar osv. Vi er grundige med rengøring af alle overflader i fællesarealer, samt rengøring af toiletter i fællesområderne. Værelserne rengøres dagligt.
HUSDYR OG ALLERGI
På Helenekilde Badehotel går vi meget op i, at alle vores gæster har det godt. Vi tilbyder alternative menuer til dig med allergener eller særlige behov for speciel kost. Kontakt din tjener og hør nærmere – eller kontakt vores reception på mail kontakt@helenekilde.com før dit besøg.
MØDER PÅ HELENEKILDE BADEHOTEL
Det er sikkert at afholde møder og konferencer i mødelokalerne på Helenekilde Badehotel. Alle mødelokaler holdes lukkede for øvrige gæsters færden på hotellet.
Kontakt receptionen på reception@helenekilde.com eller på telefon +45 48 70 70 01, hvis du ønsker at høre mere om lokalestørrelser og hvordan vi kan skræddersy et møde.
For at sikre vores gæster og personale, følger vi nedenstående retningslinjer:– Hver deltager får hver især en blok, kuglepen og blyant. Ønskes der andre kontorartikler, henvend jer da venligst i receptionen.
– Ved ankomst bliver I budt velkommen, og I vil blive henvist til jeres mødelokale. Her vil vi gennemgå dagens program og forplejning.
– Al forplejning i løbet af dagen vil blive serveret efter jeres behov.
Det er ikke tilladt for mødegæster at benytte sig af stuerne som break-out rooms, med mindre det er aftalt på forhånd. Henvend jer venligst i receptionen, hvis I ønsker at tilkøbe et break-out room.
Med venlig hilsen,
Holdet på Helenekilde Badehotel