Tilbud

Vi holder åbent hele året og har året rundt forskellige skræddersyede tilbud til dig, der drømmer om at komme væk et øjeblik. Hold øje med vores sæsontilbud, for netop her kan du gøre et godt kup og tage én, du holder særligt af med på tur. I kan slentre langs vandet, mens vi tilbereder kulinariske delikatesser. Nyd et hjemligt ophold, sov som en drøm, indtag morgenmadens delikatesser og vend tilbage til hverdagen som et nyt menneske.

GETAWAY

Hvad gør os lykkelige? Det gør uden tvivl oplevelser med de mennesker, som vi elsker allermest. Forkæl din bedste ven, din kæreste eller én fra familien med et ophold hos os. I hjemlige, uhøjtidelige omgivelser, sørger vi for at sammensætte det perfekte ophold til dig og dine nære. Gå tur langs stranden og nyd roen, mens vi tilbereder mad lavet fra bunden og reder jeres senge!

Nyd et hjemligt ophold, sov som en drøm og vend tilbage til hverdagen som et nyt menneske.

Ankomstdag
Værelset er klar kl. 14.00.
Hjemmebag, kaffe/the & frisk frugt serveres på buffet i stuerne.
3 retters middag i restauranten.

Afrejsedag
Morgenbord fra 8.00 – 10.30
Ud-checkning inden kl. 11.00

Priser
Kr. 1.250,00 pr. person i standard dobbeltværelse
Kr. 1.350,00 pr. person i superior dobbeltværelse
Kr. 1.400,00 pr. person i dobbeltværelse med havudsigt
Kr. 1.450,00 pr. person i superior dobbeltværelse med havudsigt
Kr. 1.650,00 pr. person i værelse nr. 1 og 2 på 2. sal

Enkeltværelses tillæg kr. 400,-

Musik sessions

Vi inviterer til en aften med middag og musik, og det er selvfølgelig muligt at slutte af i et hyggeligt værelse.


COCO O. 

onsdag d. 12. juli // torsdag d. 13. juli

Quadron-sangerinden Coco O. besøger Helenekilde, og vi lover en forførende musikalsk oplevelse af de helt store. Quadron og hittet ‘Hey Love’ gjorde Coco O. til en verdenskendt succes.
Vi er stolte af at kunne invitere til en solo intimkoncert, hvor hendes fløjlsbløde soul-stemme får fuld fokus, og sommertemperaturen stiger et par grader.

BOOK
Billetprisen inkluderer velkomstdrink, 3 retters menu og koncert.

 

PERNILLE ROSENDAHL
onsdag d. 9. august // torsdag d. 10. august

Sidste år udgav Pernille Rosendahl sit første soloalbum. Musikken er inspireret af filmmusik, folk-musik og salmer, og er skabt for at skabe ro i en travlt hverdag. Vi glæder os til at præsentere et eftertænksomt musikalsk åndehul.

BOOK 
Billetprisen inkluderer velkomstdrink, 3 retters menu og koncert.

PETANQUE OPEN 2017
mandag d. 17 juli, kl. 14.00

Traditionen tro holder vi petanqueturnering d. 17 juli kl. 14.00. Vi byder på et frisk og fransk glas Lillet, som kan nydes under kamp, eller til en hyggelig snak i det grønne.

BOOK


SOMMERFEST 2017
fredag d. 28. juli, kl. 19.00

Vi gentager successen fra sidste år og inviterer naboer, genboer, byboer og gode venner til sommerfest i haven fredag d. 28. juli. Vi disker op med middag og kølige drinks på terrassen, og DJ Coconut Jim sørger for soulrytmer til den lyse morgen.

BOOK